You are here

Dialogmøde om forslag til lokalplan for Jydekrogen

Dato: Tirsdag den 27. februar 2018 Tid: Kl. 17:00 - 19:00
Knudtzon Graphic A/S
Vallensbækvej 61, 2625 Vallensbæk
Møder
Kom til dialogmøde om forslaget til ny lokalplan for erhvervsområdet Jydekrogen.

Lokalplanens formål er at give mulighed for yderligere anvendelsesmuligheder i erhvervsområdet. Der gives mulighed for transport, lager og logistikvirksomheder, pladskrævende detailhandel, servicevirksomhed og indendørs fritidserhverv og lignende erhverv med behov for tæt placering til motorvej. Indendørs fritidserhverv er tiltænkt virksomheder inden for sports-, forlystelses- og oplevelseserhverv, hvor der er åben adgang for alle borgere og kunder. Det er derfor ikke muligt at indrette og benytte lokaler til privat fritidsbrug, herunder til klubber, folkeoplysende foreninger, andre foreninger og lignende.

På mødet kan du høre om de muligheder, den nye lokalplan vil give og hvad det kan betyde for din virksomhed.

Forslaget er i høring, og forslag og idéer til eller indsigelser mod lokalplanen skal være modtaget af Vallensbæk Kommune senest den 1. marts 2018 på e-mail cet@vallensbaek.dk.

Læs mere om lokalplansforslaget på www.vallensbaek.dk/høring